Partnerne bag "KlimaByen"

Projektet KlimaByen i Middelfart gennemføres som et partnerskab mellem Middelfart Spildevand A/S, Middelfart Kommune og Realdania. Projektperiode 1. juli 2013 – juli 2018.

Partnerskabsaftalen
Realdania, Middelfart Spildevand A/S og Middelfart Kommune har indgået en Partnerskabsaftale, som fastlægger rammerne for projekt Klimabyen i Middelfart.

Projektets overordnede mål er byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart – hvor klimatilpasning bruges som en løftestang i udviklingen af en klimarobust og smukkere by ved at håndtere regnvandet på overfladen som supplement til rør i jorden.

Projektet har på samme tid sigte på at skabe en social og aktivitetsmæssig merværdi og forventes at udgøre et demonstrationsprojekt for andre kommuner og forsyninger med lignende udfordringer.

Styregruppen bag projektet

Som en del af Projektorganiseringen er der etableret en styregruppe, der har det overordnede ansvar for projektets gennemførelse.
Styregruppen består af 1 repræsentant fra hver af de tre partnere:

• Direktør Allan Bruus, Middelfart Spildevand A/S (formand)
• Teknik-og Miljødirektør Thorbjørn Sørensen, Middelfart Kommune
• Programchef Astrid Bruus Thomsen, Realdania

Men hvad ligger til grund for, at de tre partnere har valgt at indgå i et formaliseret partnerskab om projekt ”KlimaByen”?
De tre partnere udtaler:

Direktør Allan Bruus, Middelfart Spildevand A/S
Ideen til et kombineret klimatilpasnings- og byudviklingsprojekt er egentligt kommet fra Middelfart Spildevand, der så store udfordringer i at etablere rørledninger, der kunne stå for presset af klimaændringerne.

”Vi begynder en kortlægning af kloakeringen i Middelfart i 2005 for at finde en rækkefølge på fornyelsen. Der måtte gøres noget for at imødegå de store regnskyl, og på det tidspunkt blev der lagt større ledninger i midtbyen” fortæller Direktør Allan Bruus.

Næste indsatsområde var Middelfart vestlige bydel, hvor teknikerne hurtigt kunne udpege store udfordringer i de smalle gader i den gamle bydel. Her er det både svært at komme til, og tvivlsomt hvor godt husene er funderet.

”Så vi satte os ned og gennemtænkte, hvordan vi kunne skabe andre løsninger end større rør. Der kom jo vedvarende flere håndfaste beviser på, at nedbørsmønstret ændrer sig med flere grå, milde vintre og hurtige, kraftige regnskyl om sommeren”, siger Allan Bruus.

”Vi skitserede en løsning med regnvandet over jorden kombineret med rørledninger, og heldigvis var Middelfart Kommune med på ideen. Så kontaktede vi Realdania, der gik ind i det forprojekt, der har ledt os hen til selve ansøgningen til det store projekt ”KlimaByen”.

”Middelfart Spildevand skulle alligevel foretage store investeringer. Når man så oven i købet kan få et løft af hele bydelen ved samme lejlighed, var der ingen tvivl om, at vi ville være med som partner” siger Allan Bruus.

Borgmester Steen Dahlstrøm, Middelfart Kommune
Det er udfordringen med afledning af store mængder regn- og spildevand, der har fået Middelfart Kommune til at gå med dette klimatilpasnings- og byudviklingsprojekt i den vestlige bydel.

Ved større regnskyl løber kloaksystemet over og blandet regn og spildevand løber ud i Lillebælt. Det er tidligere søgt løst ved at anlægge store magasiner til opsamling, men det er ikke hensigtsmæssigt på langt sigt.

”Vi vil gerne finde en smartere måde til afledning af regnvand end at grave hele byen op og lægge større rør. Primært skal vi have løst problemet med store regnmængder, men med projekt ”KlimaByen” kan vi kombinere nytænkt afledning med byfornyelse og derved skabe en mere attraktiv bydel. Vi håber, at vi kommer frem til så gode og bæredygtige løsninger, at det vil brede sig til andre byer”, siger Borgmester Steen Dahlstrøm

Som han ser det, er der tre ting, der skal afklares i projektet:
• Der skal findes en model, der ser fornuftig ud for husejerne.
• Det skal sandsynliggøres, at det rent faktisk er billigere for Middelfart Spildevand at lave den grønne model frem for at grave større rør ned i gaderne.
• Det skal være en samfundsøkonomisk gevinst.

”Vi kunne også tænke os at skabe grobund for erhvervsudvikling i klimaprojektet, for eksempel at en entreprenør og anlægsgartner går sammen om at udvikle løsninger for afledning af tagvandet i private haver, som der er sket i Regnhaverne på Egevej. Det er jo lidt åndssvagt, at vi pumper rundt med regnvandet i stedet for at bruge det som en ressource”, mener Steen Dahlstrøm.

Han ser store perspektiver i projektet, der skal opfattes som et læringsprojekt, som andre lignende byer kan få glæde af, derfor er kommunen gået med i projekt ”KlimaByen”.

Projektchef Anne-Mette Gjeraa, Realdania
Realdania var med allerede i forundersøgelsen på baggrund af en henvendelse fra Middelfart Spildevand A/S og Middelfart Kommune.

”Vi gik ind i projektet, fordi vi har fokus på klimatilpasning, som vi ser som en af de kommende års store samfundsmæssige udfordringer. Undersøgelser viser, at der i Danmark i de næste 10-15 år skal investeres op mod 40 mia. kr. i klimatilpasning alene i forhold til at håndtere regnvand. Vi har netop nu en unik chance for at få meget mere ud af disse milliardinvesteringer ved ikke blot at tænke i tekniske løsninger, men i stedet sørge for at klimatilpasningsløsninger også skaber merværdi som fx bedre byer og byrum, aktiviteter, sociale mødesteder eller mulighed for grøn vækst ”, siger Anne-Mette Gjeraa.

”Vi kunne se, at projektet ”KlimaByen” ikke kun drejede sig om at bortlede store mængder regnvand, men også ville opgradere bydelen. Vores holdning er, at de mange penge, der skal investeres i klimatilpasning skal bruges til andet og mere end store kloakrør, og det er der netop fokus på i dette projekt”, siger Anne-Mette Gjeraa.

Realdania støtter også et klimatilpasningsprojekt i Kokkedal nord for København, men de to områder adskiller sig væsentligt i topografi og områdetypologi.

”I Middelfart er der både parcelhuskvarter og en gammel bydel samt højdeforskel på ca. 40 meter, så vi kan godt se en demonstrationsværdi i projektet. Det bliver spændende at se, hvordan løsningerne håndteres, og hvordan borgerinddragelsen kommer til at fungere”, siger Anne-Mette Gjeraa og tilføjer: ”Når man kigger på tværs af kommune, forsyning og borgere, kan der komme mange spændende ting på bordet, der vil opgradere hele bydelen. Ved at kombinere klimatilpasning med byudvikling, kan vi få meget mere ud af de penge, der nødvendigvis skal investeres i klimatilpasning.”